top of page

Hårbøjler til nytår

Lav jeres egne festlige hårbøjler til nytårsfesten

 

Nytårshårbøjle

Giv den gas med guld og glimmer og lav jeres egne festlige hårbøjler til nytårsaften


Det er en super hyggelig aktivitet, hvor de mindste - med lidt hjælp - også kan være med :)










 

Materialer


- Hårbøjle - måske en aflagt en, som kan friskes op

- Garn i den ønskede farve

- Diverse glitrende pynt fx stjerner, metallic papir, gavepapir, perler, pailletter, piberensere, gammel julepynt osv.

- Limpistol

- Saks







 

Step 1: Garn på bøjle


Vikl garnet tæt omkring hårbøjlen hele vejen rundt


Det kan være lidt bøvlet at starte op, men limer man enden fast og begynder at vikle derfra, går det lidt lettere


Den anden ende kan hæftes med lim


Herefter er det bare at pynte løs med diverse glitrende pynt



 

Hårbøjle 1


På denne hårbøjle er der først viklet guldgarn


Herefter er der limet guld-glitter-guirlande på


Stjerner og perler er sat på ståltråd, som derefter er limet fast med limpistol


Guldstjernerne kan købes eller klippes i glimmerkarton. På guldstjernerne er der limet pink pailletstjerner




 

Hårbøjle 2

På denne hårbøjle er der først viklet guldgarn


Kronen er klippet i metallic papir, og stjernepailletterne er limet på med limpistol


Nederst på kronen er viklet 2 piberensere sammen, som derefter er limet på kronen

Comments


bottom of page