top of page

19 resultater for ""

  • Halloween-dekoration

    Lav en halloween-dekoration med naturens uhyggeligste materialer Mangler du en god anledning til at lokke familien med en tur i skoven? Eller bare en simpel efterårsferieaktivitet, som ikke koster spidsen af en jetjager? Så er den lige her! En halloween-dekoration inspireret af den klassiske juledekoration, som helt sikkert vil skabe lidt (u)hyggelig stemning i stuen Så på med frakken og husk paraplyen ;) Materialer - Lys - Et fad eller tallerken - Ler - Spindelvæv til dekoration - Diverse småpynt fx edderkopper, græskar, gravsten og lignende - Mos - Uhyggelige naturmaterialer fx troldegrene, japanske lygter, velcro-planter (Kaldes vist glat burre) og lignende Vejledning og materialeliste til at dekorere lys med vinyl, som passer til anledningen findes her Step 1: Valg af lys Da der med tørrede grene, mos og spindelvæv er en vis brandfare, skal man overveje sit valg af lys. Det sikre valg er naturligvis at bruge et LED-lys og det har også den fordel, at det kan genbruges året efter Da udvalget af LED-lys med halloweentema ofte er lidt sløjt, kan man vælge at dekorere sit eget lys med vinyl - se her hvordan Step 2: En klat ler Start med at sætte en god klat ler fast på et fad eller en tallerken og mas herefter lyset i Har du valgt et LED-lys kan det være en ide at sætte tape under bunden, så tænd-og-sluk-knap og batterirum ikke bliver fyldt med ler Tryk heller ikke for meget ler op ad siderne på et LED-lys, da det gerne skal kunne vristes løs og sættes tilbage, når det skal tændes og slukkes. Har man derimod valgt et almindeligt stearinlys, er det vigtigt at lyset sidder rigtig godt fast, så det ikke vælter Step 3: Mos Herefter dækkes leret til med mos, som giver en rigtig fin skovbundseffekt Der er rig mulighed for at finde mos i skoven, og særligt på træstubbe kan man ofte skrabe store fine stykker af Step 4: Pynt løs Når mosset er på plads, er det bare at stikke alle skovfundene fast i leret og dekorere løs med edderkopper, græskar, gravsten eller hvad du ellers kan finde på Nedenfor følger forslag til pynt og tips til hvordan det er lavet Lygter Lygterne hedder Japanske lygter eller Physalis Alkekengi og er en almindelig plante, som findes i mange haver Her er der brugt en tusch til at tegne ansigter på dem, så de kommer til at minde om græskar Lygterne har en lille krog på stilken, som gør at de kan hænge fint på troldegrenene Edderkop Til edderkoppens krop kan man bruge en vat- eller en flamingokugle, som males sort med akrylmaling. Til benene klippes piberensere i en passende længde Bruger man en vatkugle, skal man have en spids genstand fx en syl, et lille spyd eller en lille skruetrækker til at lave huller til benene Med en flamingokugle er det ikke nødvendigt. Her kan piberenserne stikkes direkte i kuglen. Det kan være en fordel at give benene en klat lim, så de ikke smutter ud Til sidst limes der et par øjne på kroppen Gravsten Gravstenen her er et heldigt fund, så hold endelig øjnene åbne efter gravstens-lignende sten RIP er skåret i vinyl på Cricut. Man kan også vælge at skrive på stenen med en sprittusch Spindelvæv Spindelvævet får en rigtig god effekt, når det trækkes igennem burrene og troldegrene Har du valgt et almindeligt stearinlys, kan det dog ikke understreges nok, at man skal være forsigtig med, at det ikke nærmer sig flammen! Troldegrenene findes ofte i haver, mens glat burre findes langs stier og veje

  • Dekorér lys med vinyl

    Dekorér lys med vinyl og Cricut, så de passer perfekt til anledningen Har du også prøvet at være for sent ude efter kalenderlys, og konstatere at alle de fine var nuppet? Eller synes du også at halloween-lys udvalget er temmelig sløjt? Eller har du stået med bordudsmykningen til en barnedåb og tænkt at der virkelig manglede lyserøde elefanter på lysene? Fat mod! Med vejledningen her kan du dekorere dine lys præcis som du ønsker dem Materialer - Lys - LED eller stearin - Cricut skæremaskine og adgang til Design Space - Selvklæbende vinyl i de ønskede farver - Cricut skæremåtte StandardGrip - Hobbykniv eller Cricut weeder - Eventuelt transfer tape - Se Step 14 Step 1: LED eller almindelige stearinlys? Om man vælger at dekorere et LED-lys eller et almindeligt stearinlys har ingen betydning for fremgangsmåden, men! Det skal understreges, at vælger man at dekorere et almindeligt stearinlys, bør man kun bruge til det pynt og IKKE tænde det! Step 2: Lysets størrelse Brug et målebånd til at måle lysets omkreds og højde, så motivet kan tilpasses lyset Step 3: Vælg motiv Er man ferm til selv at designe motiver i fx illustrator, er det naturligvis en mulighed Alternativt kan man finde rigtig mange fine motiver i Design Space under Images, som er lige til at skære - vælges denne mulighed, kan du springe videre til step 7 En tredje mulighed er at finde et motiv fra en anden kilde, og uploade den til Design Space - dette vil blive gennemgået i de følgende steps Step 4: Upload SVG Vælger man at tegne sit eget motiv eller at finde en svg-fil fra en anden kilde end Design Space skal filen uploades til Design Space Åben Design Space og vælg upload Herefter vælges Upload Image og filen kan trækkes ind i Design Space Step 5: Filer til canvas Markér den eller de filer, som skal bruges og tryk på Add to Canvas Step 6: Ungroup Er der som her tale om en samling af motiver, kan man skille motiverne fra hinanden ved at trykke på Ungroup Herefter kan man slette motiver, ændre farve på de enkelte og tilpasse størrelsen på de motiver, man ønsker at bruge Ønsker man et motiv med flere lag vinyl findes der endnu ikke en vejledning her på siden, men der er en del hjælp at hente på YouTube Step 7: Tilpas størrelsen Når man har valgt det eller de motiver man ønsker at overføre på lyset, kan man tilpasse størrelse på de enkelte motiver ved at hive i de hvide firkanter Step 8: Attach Har man lavet et design, hvor man ønsker at motiverne bibeholder deres placering i forhold til hinanden under skæreprocessen, skal man huske at markere motiverne (ved at holde venstre museknap nede og køre over begge) og trykke på Attach! De fleste motiver fra Design Space vil allerede være hæftet sammen, men bruger man fx flere forskellige motiver fra Design Space, kan det være nødvendigt at hæfte dem sammen Step 9: Make it Når skabelonen er som den skal være, sluttes Cricut-maskinen til computeren og man kan trykke på "Make It" Ser måttefordelingen fornuftig ud i næste vindue, trykkes der "Continue" Step 10: Materialevalg Under “Set Base Material” vælges “Adhesive Foil” Find den under “Browse All Materials”, hvis den ikke allerede ligger under favoritter Step 11: Værktøjsvalg Under “Load tools and material” skal der ikke gøres noget Der er allerede valgt “Fine-Point Blade” (Kniven som fulgte med maskinen) og det kan ikke ændres Sidder der en anden kniv i maskinen, skal den naturligvis skiftes til "Fine-Point Blade" Step 12: Skær vinylen Sæt nu vinylen godt fast på skæremåtten, og sæt måtten i maskinen Load måtten og start skæreprocessen Step 13: Weeding Fjern alt (aka weed) det overskydende materiale fra vinylen Brug en hobbykniv eller en Cricut weeder Sæt eventuelt vinylen på måtten, da det letter weeding-processen, at den bliver holdt fast Step 14: Transfer tape? Når man monterer vinyl bruger man ofte transfer tape. Det giver særligt mening ved designs, hvor motiverne skal sidde meget præcist i forhold til hinanden - se billedet Når man overfører på lys, kan det dog være en udfordring at bruge transfer tape, da vinylen ikke klæber så stærkt til lyset, og derfor har svært ved at slippe tapen Brug derfor en transfer tape som ikke er for stærk, eller vælg et motiv, som ikke behøver at side alt for præcist Step 15: Montering Springer man transfer tapen over, er det bare at sætte motiverne på lyset. Motiverne her i vejledningen er påført uden transfer tape Skulle et motiv sidde lidt skævt, klæber vinylen som sagt ikke så stærkt til lyset, og kan det derfor nemt pilles af og rettes til Det er også en fordel, hvis man ønsker et nyt motiv på et tidspunkt - så er det bare at pille det gamle af, og påføre et nyt :) Tips: - Er der problemer med at få vinylen til at sidde ordentligt fast, kan man bruge isopropylalkohol til at affedte lysets overflade. Lad det tørre helt inden du går videre. Brug ikke almindeligt sprit, da det blot vil fedte overfladen yderligere - Der findes mange fine svg-filer på Pixabay.com, som er gratis og kan bruges frit - Motiverne her i vejledningen kan findes på Pixabay og er lavet af Nemo Jo Motiverne på lyset er lavet af Nemo Jo fra Pixabay Pære-vektor er lavet af Augusto Ordóñez fra Pixabay

  • Hvad ønsker et snefnug sig til jul?

    Hvad ønsker I jer? Kan det gå i opfyldelse? Måske med en snekugle? I Benji Davies' "Det lille snefnug" er der masser af inspiration at hente I Benji Davies "Det lille snefnug" handler det om ønsker og drømme. Bogen emmer af håb og julemagi og fungerer perfekt som afsæt for refleksioner over egne ønsker - til julegaven eller måske på længere sigt? Kan man gøre noget for, at ønsker går i opfyldelse? Det kan i hvert fald hjælpe at fortælle verden, hvad man ønsker sig! Det kan man gøre med en snekugle Snekugler med juleønsker giver mor og far en sød påmindelse og skaber samtidig den dejligste jule-magiske-stemning Fra 4 år - Læs om Det kreative kapitel her Materialer - Bogen "Det lille snefnug" af Benji Davies - Syltetøjsglas - Flamingokugle ca. 5 cm - Karton eller papir - Glimmer - Glycerin - Vand - Tandstikker - Tuscher - Limstift og limpistol - Saks - Lamineringsmaskine + lommer - Snor eller bånd Step 1: Hygge! Hygge kan bare noget, når det kommer til både læsning og til at skabe kreativt, så det er selvfølgelig vigtigt at nævne her i vejledningen ;) Så giv den endelig gas med snacks, bløde puder, hyggelys i regnvejr, frisk saft i haven på en sommerdag - you name it! Step 2: Læs bogen Når hyggen er på plads, er det tid til at begynde på historien Under læsningen er det en god ide at give plads til børnenes input og spørgsmål. Lad dem være undrende og nysgerrige. Byd også gerne selv ind med spørgsmål, som kan lægge op til dialog På den måde kan refleksionerne og meddigtningen begynde allerede under læsningen, og give en naturlig overgang ind i den kreative proces Step 3: Hvad ønsker I jer? Når bogen er læst, er det tid til at tænke over, hvad I ønsker jer, og hvad jeres snekugle skal indeholde Som det ses i bogen kan ønsker være mange ting. Det kan selvfølgelig være legetøj, men det kan også være noget man ønsker skal ske - som når Noelle ønsker sig snevejr I listen herunder finder I nogle forslag til refleksioner, som I kan bruge til at få tankerne yderligere på gled, og som I kan lægge op til spændende snakke mens I kreerer Step 4: Snekuglen Når I fundet jeres juleønske, er I klar til at gå i gang med snekuglen Start med at halvere flamingokuglen, og lim den ene halvdel fast til låget af syltetøjsglasset med limpistolen Sørg for at bruge rigeligt lim, så den ikke løsner sig, når snekuglen rystes OBS! Låget bliver meget varmt, så hold det ikke i hånden, mens I limer kuglen fast! Step 5: Figurerne Så er det tid til at klippe-klistre jeres juleønsker til snekuglen Her er det en fordel at bruge limstift fremfor limpistol, da det lettere går i lamineringsmaskinen Bliver det for bøvlet for de mindste med saks og lim, kan man i stedet tegne sine juleønsker OBS! Figurerne får en lille lamineringskant, som gør dem en tand større - Vær sikker på at der er plads i glasset :) Step 6: Laminering Når figurerne er som I ønsker dem, skal de lamineres og eventuelt klippes til Step 7: Figurerne gøres stikke-klar Bag på figurerne skal der nu limes tandstikker fast, som kan stikkes i flamingoen Brug igen rigeligt med lim fra limpistolen, så tandstikkerne kan holde til en ordentlig rystetur Step 8: Stik i Stik nu figurerne i flamingoen Når tandstikkerne stikkes i flamingoen, skal det - igen igen - have en god klat lim Step 9: Klar til vand, glimmer og glycerin Glycerin bruges til at få glimmeret til at "dale" fremfor bare at synke til bunds og til at undgå, at glimmeret klumper sammen Glimmeret vil klumpe til at starte med, men det aftager efterhånden, som kuglen rystes Den optimale blanding er ca. 1/5 glycerin og vand for resten Forsøg med lidt glimmer ad gangen - I kan altid tilføje mere, og det kan hurtigt komme til at ligne en voldsom snestorm ;) Step 10: Forsegling Når låget sidder godt fast på glasset, skal det forsegles med limpistolen, så snekuglen ikke drypper, når der rystes Skulle der med tiden rystes noget løs i glasset, kan forseglingen godt lirkes løs, og snekuglen kan repareres :) Step 11: Pyntesnor Til sidst kan man vælge, om man vil gemme limkanten væk med pyntesnor eller bånd Sæt snoren fast med en lille klat lim fra limpistolen på bagsiden, kør snoren rundt til I er tilfredse, og hæft enden fast bagpå med endnu en lille klat lim Så er snekuglen klar til at blive rystet :D Tips: - Problemer med genstridige mærkater på syltetøjsglassene? Et lille husmorråd: Fjern så meget mærkat som muligt, smør flydende fedtstof på resten og lad det stå i nogle timer. Herefter kan det gnubbes lige så nemt af med en svamp - Er det bøvlet for de små fingre at klippe småt, kan udstansere være hit! :) Pære-vektor er lavet af Augusto Ordóñez fra Pixabay

  • Mini street art-pieces

    Lav dine yndlings street art-pieces i mini format med fotooverførsel Fotooverførsel er en teknik som kan bruges i rigtig mange henseender, men et sted, hvor teknikken virkelig kommer til sin ret, er ved overførsel af gadens kunst til råt materiale som eksempelvis mursten eller beton Her gør det nemlig ikke noget, hvis man bliver lidt for ivrig i processen, og billedet får nogle ridser og skrammer - tværtimod, så bidrager det til at give værket et råt og autentisk udseende Vær opmærksom på, at fotooverførsel strækker sig over 2 dage, da limen skal tørre natten over Materialer - Mursten, beton eller lignende - Laserprintet eller kopieret street art-billede - Limlak - Pensel - Skuresvamp x 2 - Vand Vejledning og materialeliste til at lave en betonklods, som lige matcher dit projekt, findes her Step 1: Vælg motiv Tag på street art-jagt i byen, i bøger eller på nettet, og vælg dine yndlingsmotiver Billedet skal herefter enten printes på en laserprinter eller kopieres i en kopimaskine og klippes til Husk at spejlvende billedet - særligt hvis der er tekst på motivet! Step 2: Støbning af betonklods Ønsker du at støbe en betonklods til projektet findes der en vejledning her Det anbefales at følge fifs'ene i vejledningen til at ramme det rå look på betonen, som herved kan underbygge råheden i street arten Det kan desuden være en fordel at bruge armering i klodsen - Se mere under Tips i den pågældende vejledning Betonklodsen her i vejledningen har en tykkelse på ca. 1 cm Step 3: Rensning af materialet Uanset om billedet skal overføres til en mursten eller en nystøbt betonklods kan det være en fordel at rense materialet med vand og en skuresvamp inden processen starter Herved undgår man at billedet bliver ødelagt af skidt eller en porøs overflade under overførslen Lad materialet tørre helt, før du går videre Step 4: Før overførslen Til at overføre billedet til det pågældende materiale bruges en limlak Inden du begynder overførslen er det en fordel at give både billede og materiale et lag limlak og lade det tørre hver for sig i en halv times tid Herved forsegler man begge dele, og billedet gøres lidt mere hårdfør Step 5: Overførslen Giv billede og materiale endnu et lag med limlak, og læg herefter papiret med billedsiden mod materialet, og tryk det godt fast Gnub det godt på og jævn eventuelle folder og luftbobler ud så godt som muligt Step 6: Tørretid Lad limlakken tørre natten over - eller som minimum i 12 timer Step 7: Fjern papiret For at billedet kommer til syne, skal papiret nulres af Dup papiret med en våd svamp, og nulr det forsigtigt af med fingrene Des mere papir der kommer af, des mere forsigtig skal man være med både vand og nulleri, så billedet ikke også bliver gnedet af ...Men igen, lige når det kommer til at overføre billeder af street art, så gør det ikke så meget, hvis der skulle komme lidt småskrammer ;) Step 8: Finish Det sidste fnuller kan være vanskeligt at få af Det er en god ide, at lade billedet tørre, så det bliver lettere at se, hvor papirresterne sidder, men der vil til sidst være et svagt lag hvidt fnuller, som ikke kan nulres af Det kan til gengæld tages med lak - enten limlakken eller en almindelig vandbaseret lak Giv billedet en omgang lak, lad det tørre, og mini street art-værket er færdigt! Tips: - Det er en fordel at fotooverføre på lyse genstande, da billedet her går bedre igennem. Er genstanden mørk, kan den males hvid på området, hvor billedet skal overføres til Bonzai-billederne er malet af Dennis Evers MTO-billedet og Banksy-billedet er fra Berlin Ur-vektor er lavet af janjf93 fra Pixabay Pære-vektor er lavet af Augusto Ordóñez fra Pixabay

  • Forme til beton af skumkarton

    Byg simple forme til støbning af beton ved hjælp af skumkarton Der findes et hav af forme til at støbe beton i, og man kan hurtigt købe sig fattig Men med enkle materialer som skumkarton, almindeligt karton og lim er det muligt at lave forme, som har lige den størrelse, som ens projekt kræver, uden at det koster en bondegård Materialer - Skumkarton - Limpistol - Hobbykniv - Skæreunderlag - Limstift - Tusch - Lineal - Plastiklommer eller lignende plast - Eventuelt karton - Se Step 3 - Eventuelt sandpapir/fil - Se Step 7 Step 1: Den ønskede form Tegn formens bundflade på skumkarton og skær den ud med en hobbykniv Er projektet et bogstav, anbefales det at spejlvende formen, da fladen der vender ned mod bundstykket får den pæneste overflade Step 2: Formens sider Mål formens sidestykker ud Vær opmærksom på formens højde, hvor der skal lægges 3 mm til, som går til limkant, når siden limes på kanten af bundstykket Læg derudover gerne en centimeter oven i, så der ikke sker uheld med beton der flyder oven ;) Markér eventuelt på siderne med en tusch, hvor betonen skal gå op til Step 3: Runde sider? Til runde sider er skumkartonen noget udfordret, da den ikke kan bøjes Her kan man i stedet bruge almindelig karton, og ellers gælder den samme procedure som ved skumkartonen Kartonen har dog også sin begrænsning, her i forhold til højden, hvor den kan have svært ved at holde formen, hvis den bliver for høj (Ja, kønne er formene måske ikke, men absolut funktionelle! 😉) Step 4: Indvendigt i formen Skumkartonen har en overflade, som gør, at betonen ret nemt giver slip, men særligt på større flader kan betonen have en tendens til at side fast Her kan man med fordel lime et lag tyndt plast på fra fx en plastiklomme, som gør at betonen ikke hænger i. Det samme anbefales at gøre på kartonen, da denne ikke tåler fugten fra betonen Plasten limes blot på med en limstift, men sørg for, at lime den godt fast, så den ikke slipper, når betonen hældes Step 5: Lim formen sammen Brug en limpistol til at lime siderne på bundstykket Skal det færdige projekt stå med skarpe lige kanter, må man være forsigtig med limen, og eventuelt skrabe det væk på indersiden, inden den når at tørre Ønskes der derimod et mere råt look, kan limen - og gerne rigeligt af den - bidrage til at gøre kanterne ujævne og give en fin effekt Forsegl formen udefra med masser af lim Step 6: Tid til beton Formen er nu klar til beton Bland betonen og sørg for at den er godt flydende, så den fordeler sig jævnt i formen Bank formen nogle gange i bordet, så eventuelle luftbobler bankes ud Betonens tørretid afhænger af projektets form og størrelse samt blandingsforholdet i betonen. Se vejledning på den anvendte beton Step 7: Finish Når betonen er tør, brækkes formen blot af, og projektet gøres fri For at få projektet til at sidde lige i skabet, kan man slibe ujævnheder væk med sandpapir eller i milde tilfælde blot med en skuresvamp Ønskes det mere rå look, kan man anvende en fil på kanterne, som dels fjerner limrester og dels bidrager til at gøre kanten ujævn og give den rå effekt Tips: - I stedet for skumkarton kan man også bruge diverse genbrugsmaterialer til at lave forme af fx mælkekartoner eller pap fra papkasser - Overvej om dit projekt kan have gavn af armeringstape, så betonen bliver mere hårdfør. Det kan være en fordel, hvis projektet eksempelvis er bredt og ikke særlig højt. Hæld lidt beton i bunden af formen så den dækker helt, og lad den sætte sig i ca. 10 min. Læg herefter armeringstape på betonen og tryk det lidt ned i massen. Hæld til sidst resten af betonen i formen Pære-vektor er lavet af Augusto Ordóñez fra Pixabay

  • Bogmærke i klassisk stil

    Et charmerende klassisk bogmærke af læder med citat hjulpet til verden af Cricut Der er ikke meget, der kan slå et godt gammeldags guldtryk på ægte læder Det gør teknikken her nok heller ikke, men man kan alligevel komme langt med Cricut og lidt strygefolie - og fint bliver det da, på sin egen måde ;) Teksten kan naturligvis ændres, som det ønskes Vejledningen er ret udførlig, så også knap så erfarne Cricut-brugere kan være med Materialer - Læder - ca. 1 mm tykkelse - Cricut skæremaskine og adgang til Design Space samt Cricut Access - Cricut Everyday Iron-on gold (Strygefolie) - Cricut skæremåtte StandardGrip - Cricut Deep Cut kniv eller Cricut Knife Blade - Hobbykniv eller Cricut weeder - Strygejern eller Cricut EasyPress - Bagepapir - Silkebånd Skal læderes farves, findes vejledning og materialeliste her Step 1: Åbn projekt Start med at åbne projektet i Design Space via linket: https://design.cricut.com/landing/project-detail/630b0ae5b201cb2ac855d84a Vælg “Åbn i appen” - eller download appen, hvis den ikke allerede er det Step 2: Ændringer? Ønskes der ændringer i skabelonen, fx teksten, vælges “Edit a copy” Er designet som det skal være, vælges blot “Make it” Vælges sidstnævnte, kan der springes videre til Step 5 Step 3: Ændring af tekst For at ændre teksten på bogmærket skal “sammenhæfningen” af skabelonen fjernes Tryk på teksten, så skabelonen markeres og tryk derefter på “Detach” Herefter dobbeltklikkes på teksten, og der kan nu ændres frit i indhold, font og størrelse Step 4: Attach Når ændringerne er lavet, skal skabelonen hæftes sammen igen Markér tekst og ramme (ved at holde venstre museknap nede og køre over begge), og tryk på “Attach” Laves der andre ændringer i skabelonen er princippet med “detach” og “attach” det samme Step 5: Make it Når skabelonen er som den skal være, sluttes Cricut-maskinen til computeren og man kan nu trykke på "Make It" Step 6: På måtten Når man har trykket på “Make It” kan denne box poppe op Her vælges “On Mat” Step 7: Spejlvend tekst De to skabeloner er nu fordelt på to forskellige måtter, da selve bogmærket skal skæres i læder, mens ramme og tekst skal skæres i strygefolie Først er det dog vigtigt at få spejlvendt teksten, så den vender rigtigt, når den er strøget på læderet Dette gøres ved at trykke på måtte nr. 2 og vinge “Mirror” af Tryk derefter tilbage på måtte nr. 1 og vælg “Continue” i nederste højre hjørne for at fortsætte Step 8: Materialevalg - Læder Under “Set Base Material” vælges “Tooling Leather - 2-3 oz (0.8 mm)” Find den under “Browse All Materials”, hvis den ikke allerede ligger under favoritter Step 9: Værktøjsvalg - Læder Under “Load tools and material” er der valgt "Deep-Point Blade" Her er det muligt at skifte kniven til "Knife blade" ved at vælge "Edit Tools" Vælg den ønskede kniv, og sæt den i maskinen Step 10: Klargør materialet - Læder Sæt læderet godt fast på skæremåtten Man kan vælge en StrongGrip-måtte, men det går også rigtig fint med en velklæbende StandardGrip-måtte Sæt måtten i maskinen Husk (!) at rykke de hvide "stjerne-ringe" helt ud til højre side Step 11: Skær læderet Load måtten og start skæreprocessen Når læderet er skåret færdigt, kan det tages af måtten Step 12: Materialevalg - Strygefolie Under “Set Base Material” vælges nu “Everyday Iron-On” Find den under “Browse All Materials”, hvis den ikke allerede ligger under favoritter Step 13: Værktøjsvalg - Strygefolie Under “Load tools and material” skal der ikke gøres noget Der er allerede valgt “Fine-Point Blade” (Kniven som fulgte med maskinen) og det kan ikke ændres Sæt kniven i maskinen Step 14: Klargør materialet - Strygefolie Sæt nu folien godt fast på skæremåtten Husk, at den blanke side, skal vende nedad! Husk (!) at sætte de hvide "stjerne-ringe" tilbage på plads Sæt måtten i maskinen Step 15: Skær strygefolien Load måtten og start skæreprocessen Når strygefolien er skåret færdig, kan det tages af måtten Step 16: Farve læderet? Skal læderet farves kan det gøres nu Vejledningen findes her Det anbefales at undlade efterbehandling af læderet, da bogmærket gerne må få en naturlig patina Folien kan stryges på, når farven er tør, men vent gerne et par dage med at bruge bogmærket i en bog Step 17: Weeding Fjern alt (aka weed) det overskydende materiale fra strygefolien Brug en hobbykniv eller en Cricut weeder Sæt eventuelt folien på måtten, da det letter weeding-processen, at folien er fastholdt Husk at dobbelttjekke for de helt små stykker - er de først strøget på, er det ikke til at rette op Step 18: Strygning Til at stryge folien på læderet kan man bruge et strygejern eller Cricut EasyPress Med strygejern er det vigtigt at bruge bagepapir og at have et hårdt underlag, da der skal trykkes hårdt til under strygningen. Strygebræt anbefales ikke, da det er for blødt Temperaturen skal være ca. 140° - brug eventuelt et infrarødt termometer til at ramme temperaturen. Stryg i ca.10 sek. og tjek derefter, at folien ikke får for meget Cricut EasyPress har en medfølgende vejledning Step 19: Silkebånd Klip et silkebånd med skrå ender på ca. 25 cm Fold båndet på midten og stik det i bogmærkets hul oppe fra Stik de to ender igennem løkken Træk til... og bogmærket er færdigt :) Tips: - Skulle limen flyde lidt ud efter stygning, kan det forsigtigt skrabes væk med en spidsen af en kniv Pære-vektor er lavet af Augusto Ordóñez fra Pixabay

  • Farvning af læder

    Enkelt guide til at farve læder Læder findes i mange afskygninger - ægte læder, kunstlæder og læder som er behandlet på forskellig vis I denne vejledning er der brugt anilinlæder - det vil sige ægte læder, som er stort set ubehandlet, hvilket anbefales, da det vil give det bedste resultat Fremgangsmåden kan forsøges på andre typer læder, men der kan være udfordringer i at få farven til at binde ordentligt afhængigt af, hvordan det enkelte læder er behandlet Eksperimentér endelig løs, og vend gerne tilbage med tips ;) Materialer - Læder - Læderrens eller (kemisk ren) acetone - Narvsværte - Svamp - Blød klud - Engangshandsker - Tykt underlag - plastic eller dobbeltlagt karton - (Læder)saks - Eventuelt læderspray - Se Step 8 - Eventuelt læderfedt + ekstra klud - Se Step 9 Step 1: Den ønskede form Klip læderet i den ønskede form Til tykt læder anbefales en lædersaks Til tyndt læder som i det her tilfælde, kan man slippe afsted med at bruge en almindelig saks Step 2: Rensning af læder Rens læderet godt med en klud og læderrens eller acetone. Rensningen gør, at farven binder bedre til læderet Step 3: Tørretid Lad læderet tørre før farvningen påbegyndes Step 4: Frem med handsker og underlag Narvsværte sviner (!) Det er en meget tynd væske, som nemt drypper og er det først kommet på hænder eller overflader, er det så godt som umuligt at få af igen Step 5: Farveprøve Ryst narvsværten godt inden den åbnes Lav eventuelt en farveprøve først, da det kan være vanskeligt at vurdere farven, mens den er våd Des mere farve der kommer på, des mørkere vil læderet blive Step 6: Farvning Påbegynd farvning med svampen Stryg farven på, da det giver et mere jævnt resultat end hvis farven eksempelvis duppes på Step 7: Tørretid Lad læderet tørre inden eventuel efterbehandling Step 8: Læderspray I nogle tilfælde vil det give mening at efterbehandle læderet med læderspray Læderspray sikrer, at farven ikke smitter af og gør læderet slidstærkt, hvilket er vigtigt, hvis man fx farver møbler, tasker, bælter eller lignende Vær dog opmærksom på, at behandlingen ændrer lidt på læderets farve og struktur Step 9: Læderfedt Efter et par dages tørretid, kan læderet gøres endnu mere slidstærkt ved at få en omgang læderfedt Påfør et tyndt lag fedt, og lad det trænge ind i læderet. Tør herefter det overskyndende fedt af med en klud Tips: - Det er kun muligt at farve læder mørkere - Genbrug ikke en svamp, som har været brugt til én farve, til en ny farve. Der er en risiko for, at det kan ses - Læderspray fås både i en gloss og en mat udgave Ur-vektor er lavet af janjf93 fra Pixabay Pære-vektor er lavet af Augusto Ordóñez fra Pixabay

bottom of page